Vær ikke bange for at bruge sorte farver, når du indretter dit nye køkken

Køkkenet er et af de vigtigste rum i hjemmet, fordi det er et af de steder, man bruger mest af sin tid. Der kan gå mange timer om dagen til at stå og kokkerere i køkkenet, og derfor er det også meget vigtigt, at man føler sig tilpas i omgivelserne. Indretningen og designet af ens køkken betyder altså meget for ens velvære, når man skal stå der så ofte. Der er mange forskellige måder, man kan indrette et køkken, og det handler om at finde en stil, som man selv har det godt med og synes om. Hvis man gerne vil prøve at være lidt kreativ og anderledes, kan man for eksempel overveje et sort køkken. De fleste har hvide farver i køkkenet og er bange for at anvende de sorte farver, men det kan skabe en helt unik stemning i køkkenet, hvis man anvender mørke farver også. De sorte farver skaber et stilet og elegant udtryk i køkkenet, som kan se enormt godt ud. Det er altså en lidt anderledes måde at indrette sit køkken på men en mulighed, som kan ende med at skabe en rigtig god atmosfære i køkkenet.

Leg med kontrasterne i et sort køkken

Hvis man overvejer at få et sort køkken, så er kontrasterne meget vigtige. Fordi vi har med en mørk farve at gøre, så er det for eksempel mest oplagt, at ens køkken er stort og med meget plads. Hvis det er et mindre køkken, kan det godt gå hen og føles en smule indelukket med de sorte farver. Derudover, så har lysindfaldet også en stor betydning, da det kan være en stor fordel i et sort køkken også. Hvis man selv frygter, at de sorte farver bliver en smule dystre, kan det nemlig være en god idé at komplementere rummet med meget lys eller lysere farver. Man kan også vælge en lysere bordplade, som kan stå imod de sorte farver, så rummet ikke bliver helt mørkt. Der er også rig mulighed for at smide nogle friske farver ind, når det kommer til pyntegenstande, da det også står godt ved siden af den sorte farver. Der er altså rigtig mange muligheder for at skabe kontraster i et sort køkken, så man ikke behøves bekymre sig om, at det bliver for mørkt og dystert.

Undgå fingeraftryk i dit sorte køkken

Grunden til, at nogle holder sig fra et sort køkken, er, fordi de frygter, at der kommer for mange synlige fedtede fingeraftryk. Dette behøves dog ikke være et problem, da man kan få designs, som er beregnede til at undgå snavs og skidt. For eksempel bruger nogle mærker nano teknologi, som sikrer at lågerne afviser snavs, så der ikke kommer fedtede fingeraftryk over det hele. Det er altså ikke noget, som skal holde en fra at købe et sort køkken, hvis det er noget, man ønsker. Snavs er let at undgå og komme af med og viser sig ikke mere i et sort køkken end i et hvidt køkken.